Ung Til Ung Linjen - for dig med CP

Er du ung med cerebral parese, kan du ikke bare tale, du kan også chatte, med en anden ung med cerebral parese på Ung Til Ung Linjen. Chatten er her på siden og åbner igen på onsdag den 12. december klokken 19 sammen med telefonen. Ring 69 155 154 eller chat her på siden frem til klokken 21.

Savner du en kæreste? Forstår dine forældre dig ikke? Eller har du bare lyst til at tale med en anden med cerebral parese? Ring eller chat på onsdag den 12. december med Maja, der sidder klar fra klokken 19-21. Chatten finder du i den grønne boks nederst på denne side. 

 

Telefonnummeret er 69 155 154. Chatten er her på siden.

 

Ved du ikke hvem Maja er? Mød hende i videoen nedenfor.

 

Vil du være frivillig på Ung Til Ung Linjen?

For at blive samtalepartner på Ung Til Ung Linjen skal du:

  • Have talesprog og/eller være hurtig på tasterne
  • Være empatisk med lyttende ører
  • Være med på at intet problem er for lille til en seriøs snak
  • Kunne rumme udfordringer og problemstillinger, du måske ikke selv synes er problematiske
  • Have cerebral parese og være mellem 18-25 år

 

Skriv en mail til ungtilung@spastik.dk om dig selv, og vi vender tilbage til dig.

 

Anna

Anna har været frivillig på Ung Til Ung Linjen. Hør hendes opfordring her:

 

 

Her kan du læse lidt om Ung Til Ung Linjens tre samtalepartnere:

 

Maja
Jeg hedder Maja, er 22 år og jeg er lige startet på studiet som socialrådgiver. Jeg vil rigtig gerne hjælpe andre og jeg kan snakke om både de sjove og de svære ting. Jeg har gået i normal folkeskole, efterskole og gymnasiet, men jeg har altid følt mig langsommere end andre. Det har tit været svært at komme igennem skolen og jeg har ofte følt mig ensom. Jeg er klar på at snakke om alt og håber I har lyst til ringe eller skrive. 

 

 

Frederik
Jeg hedder Frederik, er 25 og jeg har nu været frivillig på Ung Til Ung Linjen i nogle måneder. Jeg synes, det er enormt berigende at hjælpe andre og bliver også selv klogere af at tale med nogen, der i samme situation som mig. Jeg kender en del til blandt andet operationer, da jeg har siddet i kørestol, men er gående i dag. Ellers har jeg rig erfaring med alt det, der rører sig, når man er teenager med CP - lige fra skole til kærester.

 

 

Emilie
Jeg hedder Emilie, er 20 år og kørestolsbruger. I øjeblikket holder jeg sabbatår, inden jeg skal læse jura. Til daglig har jeg en BPA-ordning, altså hjælpere. Jeg har gået på specialfolkeskole, men almen efterskole og gymnasium. Jeg er klar til at hjælpe med alt og har været frivillig på Ung Til Ung Linjen siden åbningen i maj.

 

 

August
Jeg er 25 år og kommer fra Nørrebro og er frivillig på Ung Til Ung Linjen. I øjeblikket læser jeg HF-enkeltfag på KVUC. I fritiden beskæftiger jeg mig med mange kulturelle ting som musik, kunst, mm. Som barn og teenager gik jeg i en normal privatskole, hvor der udover mig var to andre elever med CP. I folkeskolealderen brugte jeg meget tid på at spille fodbold. Jeg er meget åben overfor at tale om alle emner på Ung Til Ung Linjen, om det er skole, fritid, personlige udfordringer eller noget helt andet.

 

 Du kan også skrive anonymt med andre unge på UngeForum - opret dig her

UngeForum

UngeForum

Velkommen til UngeForum! Her kan du skrive om din hverdag, problemer eller glæder, stille spørgsmål eller svare på andres. For at være...

Meld dig ind her ›
Gå til top Top